“25 FOD ER NOK”

(Lige en note: Her taler jeg om sejlbåd til tur og langfart ) :

Enhver kan påstå at 20 fod er tilstrækkelig, eller at en båd under 40 fod ikke giver den komfort og sikkerhed som vedkommende ønsker. Vi taler om smag og personlige præperencer. Men er økonomien et væsentligt parameter for ens mulighed for at komme ud at sejle langt, så er det min overbevisning at …”25 FOD ER NOK “

Jeg vil ikke komme med tekniske eller filosofiske udredninger for at underbygge denne påstand, men her i denne blog beskrive en række af de erfaringer vi har samlet ved udrustning, sejlads og vedligehold af vores 25 fods sejlbåd “Lady Betty” gennem 30 år.
Inspirationen er de mange samtaler, som jeg har haft med sejlere over søgelænderet, eller kajen på vores lange tur til Middelhavet,  hvor jeg har svaret på mange spørgsmål, som samlet kan beskrives, ” Hvordan fungerer en 25 fods træbåd på langfart ?”
Mine svar , bliver en række små artikler, som jeg løbende lægger på bloggen. Praktiske tips og tricks, som du måske kan have nytte af, til den båd, som du har valgt. Det bliver egne afprøvede erfaringer, som et slags destilat af mange års søgen efter løsninger til den perfekte båd.
THE PERFECT BOAT IS NOT THE ONE YOU DREAM ABOUT.
IT IS THE ONE,… THAT TAKE YOU CRUISING.
God fornøjelse !


( Sejlede fra Danmark i 2006, gennem kanalerne,Holland, Belgien, Frankrig, Italien og til Grækenland hvor båden ligger for tiden)

 

 

 

Nu vil jeg først gennemgå båden, og præsenterer dig for de løsninger jeg har valgt. Selve konstruktionen har jeg ofret et par ord under ” OM Lady Betty” Her er de mere konkrete bud på en lille båds indretning og udrustning til langfart:

Styregrejerne

Ladyen var skabt med et dejligt kraftigt ror, som jeg erstattede med nyt;  Krydsfinerkerne, egetræ og armeret epoxy. Dertil det oprindelige smedet rorhoved beslag, og så en kraftig rorpind der kan bære en mand.  2 meget kraftige rorløkker foruden fedtsmurt træleje i dækket , sikrer at roret ikke flyver af, uden grund. Jeg har i stedet for, rorpindsforlænger, forsynet pinden med et oval teakgreb som giver mulighed for at skifte både afstand og håndstilling på lange styretørn. Under pinden sidder en rorlås som er trinløs og giver en hurtigt og fast sikring af roret.( Beslaget er fra Niro Petersen i Flensborg.   http://niro-petersen.de/kontakt.html )

Roret kan, og bliver ofte tilkoblet en almindelig autopilot, (Simrad )  Men med rimelig vindpres, lader jeg ofte vindroret (Plastimo Narvik   www.bluemoment.com/manuals/navik.pdf ) tage over.  Det er virkelig en fed oplevelse, at se dette stykke mekanik tage styringen, som på billedet herover, hvor jeg platlænser i 15 m/s i Patrasgolfen på vej mod Korinth i 2011. Båd og selvstyrer agerer som et selvstændigt væsen, men naturligvis med den pointe at du trods alt er ” The Captain” . Du kan slippe alt, men med en sikker fornemmelse af, at alt er under kontrol.

Livrem og seler: for en ordens skyld har jeg boret et 15mm hul i toppen af roret, hvis alt andet glipper så kan der styres med liner direkte på rorbladet.

 

 

 

Fornemmelsen af et stærkt ror, er guld værd, når det fra tid til anden kæmpes med hektiske manøvre. Jeg fatter ikke at folk tør forlade sig selv, båd og sin kære familie på noget snoretræk et sted nede i ufremkommelige rum. Og fritsvævende spaderor ude i havet hvor alt muligt drivgods flyder rundt og venter på et svagt ror at banke ind i. Jeg er måske lidt af en tøsedreng, men det tager jeg gerne på mig hvis jeg kan beholde styringen af min båd.

 

Riggen:

     Det var oplagt at vælge en cutterrig til en lille langtursbåd. Især da båden er født til at bære et lille bovspryd. De dobbelte forstag giver ekstra styrke og sikkerhed, samtidigt med de to forsejl i forskellig størrelse, giver en virkelig handy rig i hurtigt skiftende vindforhold.

 

 

 

 

 

Begge forsejl er monteret med TopReff rullefokbeslag(www.topreff.de) , som er et lidt oldfasion tysk system. Fidusen ved dette system er at sejlene er hægtet med almindelige smækhager, og sættes og bjerges som almindelige hægtede sejl. Men, sejlene kan i rulles når de er sat.

Genuaen  på 17 m2, som sidder på bovsprydet,  har samme størrelse som storsejlet. Den er højt skåret, for at undgå, at den går ned og griber vandet for vejret og på læns, når den er udstaget med spilerbommen.
Den er samtidigt syet i forholdsvis let nylon, så den pakker let på rullestaget og er let at håndterer på dækket. Med TopReff systemet er sejlet sat med et almindelig fald, så sejlet kan sættes og bjerges helt ordinært, men samtidigt  sammenrulles som et moderne rullesejl. Sejlet kan dog ikke rebes, da systemet ikke har et profilrør som der almindeligvis kendes fra nyere systemer. Men dette system giver mulighed for at kunne bjærge sejlet, i tilfælde af så kraftig vindbyge, at indrulning ikke er mulig.

Fokken er på 7 m2 og lige så kraftigt syet, som storsejlet. Det er lavere skåret end genuaen, men sat ca 30cm oppe på forstaget for at sikre at der er mulighed for at en sø over fordækker ikke bliver fanget og for at give mulighed for udkik undersejlet. Faldet på dette sejl er permanent sat ned til rullebeslaget. Da sejlet ikk er er større og kraftigt syet, har jeg aldrig haft problemer med at indrulle, selv i de værste pust. Faldaragementet er udformet så jeg benytter et løst fald når jeg bjerger sejlet, for at undgå at have de 7 meter line siddende permanent over rullebeslaget.
Begge forsejl sidder permanent i sejlperioderne og jeg bjerger dem kun ved afrigning. på trods af at sejlene er syet i 1985 og har været anvendt lige siden er det forbavsende at de ikke endnu har taget skade at solens UVstråler.
I mange tilfælde sætter jeg begge sejl samtidigt. Enten parallelt på kryds i let og mellemvind, eller til hver side, udspilet med hver sin stage ved sejlads for vejret. (Wing wing)

Storsejlet er 17m2, og helt ordinært syet, med 3 reb, foruden hurtigrebet. Et reb som kun løfter bomnokken ca 30 cm, men som dels flader sejlet, og dels løfter bommen over hovedhøjde, en ikke uvæsentlig sikkerhedsfaktor i hårdt vejr. Sejlet er dog syet af ekstra svær dug og sømmene er syet med sort tråd får bedre at kunne modstå solens UVstråler. Men bortset fra når jeg ankre, så er sejlet altid afdækket med sejlpresenning.
Storsejlet er bådens hovedmotor. Det sættes først, og det bjærges sidst. For motor, er det sat som støttesejl. For anker er det altid klar til at sætte med 1. reb. Det driver båden i med og modvind.
Selv når der ikke skal sejles, når båden ligger bi, eller underdrejet som det hedder, er det storsejlet som holder stævnen mod vinden og sikrer fuld kontrol med den lille båd. Denne gamle teknik er helt eksistensiel for at kunne håndterer sådan en lille cruiser på åbent hav.
(Men herom senere. )
Storsejlet er skødet på bomnokken for at friholde cockpittet for skødearangement. Dette system giver et tilgængeligt og velfungerende cockpit, uden den sikkerhedsrisiko som løjgang og skøde monteret centralt altid er genstand for. Det er feks. forholdsvis enkelt at lave en kontroleret bomning, og med skødepunktet agter behøves man ikke speciel stor udveksling på skødet.
Preventer er en del af den faste tilrigning af Lady Betty. To sæt dobbeltskåret taljer som dels er fastgjort i en af septerfødderne, dels på midten af bommen og tilbageført til cockpittet giver mulighed for at sikre bommen mod bomning, og giver samtidigt mulighed for at klodshale storsejlet på læns og for vejret i stedet for et bomnedhal med stor udveksling og stor belastning på både mast og bom. Jeg har dog monteret en fast strop hvor nedhalet normalt sidder. dette er kun beregnet som ekstra sikkerhed som supliment til preventerne.
Fald til storsejl genua, og spiler, sidder på masten og skal betjenes på dækket. Og ligeledes liner til de to hovedreb. Dette er et klart valg for at kunne betjene disse liner med så lidt besvær som muligt. Det er min klare opfattelse at der i kritiske situationer ikke er behov for mere kompliceret lineføring end nødvendigt. Stående ved masten har jeg fuld udsyn og kontrol over sejl og fald og rebeliner, og kan udfører rebning meget hurtigt og sikkert. Arbejdet ved masten er så rutinepræget, at det ikke forekommer usikkert hårdt vejr. Hvorimod kommer der problemer med feks at bjærge sejl i dårligt vejr og der skal koordineres mellem en mand i cockpittet og en på fordækket, som er nødvendig uanseet om faldene er ført ned, så opstår der hurtigt noget strees. Og ved enkeltmandssejlads er det helt klart at det er bedre at kunne håndterer sine sejl fra én position. Og her er det mit bud, at arbejdet ved masten giver de mindste ulemper og den største sikkerhed. (Og for at være grov: Er du bange for at gå på fordækket……..Spil golf ! )
Jeg har fået monteret et ekstra reb, som ikke er monteret med permanente liner, men som giver mulighed for at nedrebe til stormkondition. Dette er prøvet i 20m/s, men der har heldigvis ikke været behov for rebet de sidste 7000 sømil vi har sejlet, siden det blev sejlet blev syet .

Stormfok: Jeg har ligeledes en 2 m2 stormtrekant, men dette sejl har også kun været prøvet en enkelt gang til sit oprindelige formål. Men sejlet har til gængæld gjort stor nytte som ankersejl, dvs. seljet sætter jeg på agterstaget og skøder det hårdt i gribelisterne på ruffet.. Især på ankerpladser med list urolig sø og hyppige vindspring giver denne oprigning en forbavsende ro i båden, da der hele tiden rettes op mod vinden.  Denne sejlføring har jeg til gængæld prøvet på en akerplads (Vlikho) på Lefkas i et stormfyldt døgn med vind mellem 20 og 25 m/s.

Spileren: Som er på 60 m2 lever en stille tilværelse ude for. Men er rigget til at kunne sættes fra sin pose ud af forlugen. Dette fungerer storartet, og jeg har teknisk set ingen kvaler med at få posen op , eller ned. Jeg bruger oftest det trick at sætte og bjærge den i læ af genuaen , som indrulles når spileren er oppe. Almindeligvis sætter jeg  med spilerstage, men på trods af at det er en almindelig radialspiler, går det, at sætte den, som genakker på bovsprydet uden stage . I let luft går det ,at holde den  ned til halvvind.   Men 60 m2 til vores båd er kun til lette vinde, og den kræver at man er ret nærværende. Og på trods af at Middelhavet aldrig har overrasket os med voldsomhed, så er vindene utrolig skiftende ,selv på rolige og stabile dage. Så det har været svært at få consensus ombord til dette herlige stykke legetøj.

FORTSÆTTES EFTERHÅNDEN SOM JEG FÅR TID !

 

 

 

2 Responses to “25 FOD ER NOK”

  1. Erling Poulsen Fredericia says:

    Det ser rigtig godt ud med din nye hjemmeside Niels, til lykke med den.
    Erling

  2. nielspeter says:

    hej niels for et par år siden støtte jeg på din hjemmeside og har siden da jævenligt besøgt den og du er nærmest blevet et for billed for mig håndvæeks mægsit for det ser godt ud det du laver ville selv helst have været bådebygger og var også skrvet op hos både valsted og hos brndt møller men det blev kun som en lære plads som bygningssnedker hos brandt møllerer der kun per selv og henning holmstøm til bage m.v.h nielspeter mørch

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *