Om Niels Løvstad

Kort efter, jeg  blev udlært som bådebygger hos Brandt-Møller i Frederikssund, kom jeg til Gudhjem i 1972.  Inspirationen fra havnens liv og det omgivende hav blev grundlaget for min lille virksomhed.

I gennem årene har jeg været heldig, at få en lang række  opgaver, der både formgivnings-og håndværksmæssig udfordrede min faglighed som professionel bådebygger: nybygning af traditionelle joller, en enkelt dæksbåd, samt reparations- og vedligeholdsarbejde på lokale lyst- og fiskerfartøjer.

I de senere år har jeg arbejdet uden for mit fag, med bygning af bl.a. møbler, køkkeninventar, baderum, børnehaveudstyr m.m. Samtidig har jeg løst opgaver uden for Bornholm, bl.a. i København, Marstal, Ystad og Lübeck samt i USA og på  Saba i Vestindien.
Lejlighedsvis har jeg stillet min erfaring til rådighed som konsulent ved forskellige projekter, tilstandvurderinger, undervisning m.m.Udover arbejdet i min virksomhed har jeg været ulandsfrivillig på et bådværft i Tanzania, samt arbejdet  fire år  som henholdsvis faglærer og tømrer i Grønland.

I fremtiden vil jeg fortsat bestræbe mig på at kunne levere klassisk  håndværk af høj kvalitet. Den gode ide, formgivning og håndværk skal smeltes sammen…….  Jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde gryden i kog !

Du er velkommen i mit lille værksted på Nørresand i Gudhjem.

Bådebygger Niels Løvstad

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *