Om Lady Betty

 

imageLady Betty er vores dejlige lille båd som vi har været de lykkelige ejere af, siden vi købte der fra et dødsbo i 1980. Båden som er bygget i 1906,var derfor i en meget dårlig forfatning. Men efter en totalrenovering fremstod båden som en nybygning 5 år senere. 90% af båden var udskiftet, og en række konstruktionsændringer forandrede bådens stil, fra udslidt gammel sejlbåd, til praktisk tursejler i klassisk international snit.

Fra første færd har købet, ombygningen og udrustningen taget sigte på at få en solid lille rejsebåd. Vi har nu sejlet ca 10000sømil til 9 forskellige lande, og ligger for tiden i Grækenland .

Dimentionerne en nu Lgd 7.8 x Brd. 2.4 x Dbg. 1.3 Vægt: 3.5 ton Sejlareal: 35 m2 Motor 10 Hk

Renoveringen var egentlig tænkt som en nem og billig måde at komme ud at sejle. Men ret hurtigt blev det et spørgsmål om at genskabe en lille smuk båd. Tiden og udgiften svarer nok nogenlunde til hvis jeg havde bygget en helt ny båd. Men vi har fået en båd med en egen personlighed og så en nybygning som er testet i ca. 100 år”In the big tank”

20120617-115140.jpg
LIDT OM BÅDENS KONSTRUKTION OG BYGNING:

Konstruktøren hedder Eggert Benzon. En af de dygtigste skibskonstruktører vi har fostret i Danmark. (Tegnede og byggede skibe og både fra 1850 til 1910) Efter en lang karierer med konstruktion og skibsbygning i Nykøbing Falster tegner og bygger han, i 1905, en lille 28 fods båd til sig selv. Året efter bliver “Lady Betty” bygget på Chr. Nielsens Skibsværft i Frederikshavn efter samme tegning, som nybygning nr. 36. Der har i årene inden været et frugtbart samarbejde mellem de værfter, hvor Benzons utvivlsomt har bidraget med er design og erfaring til den noget yngre Nielsen
Både Eggert Benzons og Chr. Nielsens værfter var egentlige skibsværfter, men denne lille pusling af et fritidsfartøj har fundet ind i rækken af større byggerier.
Linierne til “Lady Betty” er for den tid usædvanlige for en dansk båd . Men som de øvrige projekter fra Benzons tegnebord, så bærer båden præg af det internationale snit som kendetegner hele konstruktørens virke.
Men den båd som hedder “Lady Betty” i dag er ikke, som den i sin tid blev bygget. Flere ombygninger har fundet sted. Senest mit eget projekt, hvor jeg mellem 1980 og85 totalrenoverede båden. Den oprindelige skrogform er intakt, men jeg ændrede både stævnprofilen og tilførte agterspejlet. Samtidig gav jeg båden lidt extra spring og tilførte de 8cm opstående. Masten blev flyttet 25 agter, og jeg gav båden en rimelig moderne cutterrig med bovspryd og dobbelte forsejl.
I min iver for at skabe en velfungerende rejsebåd, orinterede jeg mig ligeledes udenlands. To enkeltfaktorer har præget mine valg af stil og funktion: Mange års læsning af magasinet “Woodenboat” har inspirerede mig mod classisk amerikansk bådebygning, samt læsning af Lin og Larry Pardey bøger om deres udrustning og sejlads i deres 24′ “Serafyn” jeg har stjålet ideer med arme og ben, men trods alt også udspekuleret et par detaljer selv.
Prosessen har været lærerig, og jeg kan glæde mig over at kunne sejle dette vidunderlige fartøj, som er blevet et destilat af erfaringer, samlet af sejlere og bådebyggere i over 150år./strong>

Skroget er bygget af 25mm fyrretræ (30mm undervandlinien) Nådderne er ilimet “splines”. Kileformede lister som er drevet i mellem plankerne med lim .
Spanterne er dels groet eg og svøb med 30 cm afstand. For at holde træet fugtstabilt er båden udvendigt primet med epoxy. Med glasvævsarmering under vandlinien.

Dækket er 12mm fyrretræs x-finer belagt med glasfibermåtte. Vi sejlede en del år med denne belægning med skridsikring af tokomponentmalingmed sand . I 1999 pålagde jeg teakdækket, som er fuldlimet med epoxy og WKT gummifuger.

Dækshuset er fra omkring 1947 . Men bortset fra nogle kosmetiske løft og belægning af taget med glasfiber, er huset uforandret.
Roret som er helt unikt for denne størrelse båd, er udført i et stykke ,med en stoktykkelse på ca 70 mm. Det oprindelige ror i masiv eg, er erstattet af en mixkonstruktion af x-finer, egetræ og glasfiberarmeret epoxy.
Masten er oplimet af kalmarfyr med hulrummet fyldt alufolie som radarreflektor og udvendigt armeret med glasfiberarmeret polyester.
Som supliment til skrogets egen styrke har jeg tilføjet et system af tvær og langsgående skottet i 22mm birketræs x-finer, som en markant forstærkning af båden og som basis for indretningen.
Uden matematisk beregning er det min vurdering at bådens konstruktion styrkemæssigt, ligger ca 50 til 80% over både i denne størrelse.

Dette var en let gennemgang af bådens konstruktion.
Har du et projekt af denne art, vil jeg meget gerne bidrage med de erfaringer jeg har høstet ved renoveringen af “Lady Betty”

 

Nu vil jeg først gennemgå båden, og præsenterer dig for de løsninger jeg har valgt. Selve konstruktionen har jeg ofret et par ord under ” OM Lady Betty” Her er de mere konkrete bud på en lille båds indretning og udrustning til langfart:

Styregrejerne

Ladyen var skabt med et dejligt kraftigt ror, som jeg erstattede med nyt;  Krydsfinerkerne, egetræ og armeret epoxy. Dertil det oprindelige smedet rorhoved beslag, og så en kraftig rorpind der kan bære en mand.  2 meget kraftige rorløkker foruden fedtsmurt træleje i dækket , sikrer at roret ikke flyver af, uden grund. Jeg har i stedet for, rorpindsforlænger, forsynet pinden med et oval teakgreb som giver mulighed for at skifte både afstand og håndstilling på lange styretørn. Under pinden sidder en rorlås som er trinløs og giver en hurtigt og fast sikring af roret.( Beslaget er fra Niro Petersen i Flensborg.   http://niro-petersen.de/kontakt.html )

Roret kan, og bliver ofte tilkoblet en almindelig autopilot, (Simrad )  Men med rimelig vindpres, lader jeg ofte vindroret (Plastimo Narvik   www.bluemoment.com/manuals/navik.pdf ) tage over.  Det er virkelig en fed oplevelse, at se dette stykke mekanik tage styringen, som på billedet herover, hvor jeg platlænser i 15 m/s i Patrasgolfen på vej mod Korinth i 2011. Båd og selvstyrer agerer som et selvstændigt væsen, men naturligvis med den pointe at du trods alt er ” The Captain” . Du kan slippe alt, men med en sikker fornemmelse af, at alt er under kontrol.

Livrem og seler: for en ordens skyld har jeg boret et 15mm hul i toppen af roret, hvis alt andet glipper så kan der styres med liner direkte på rorbladet.

 

 

 

Fornemmelsen af et stærkt ror, er guld værd, når det fra tid til anden kæmpes med hektiske manøvre. Jeg fatter ikke at folk tør forlade sig selv, båd og sin kære familie på noget snoretræk et sted nede i ufremkommelige rum. Og fritsvævende spaderor ude i havet hvor alt muligt drivgods flyder rundt og venter på et svagt ror at banke ind i. Jeg er måske lidt af en tøsedreng, men det tager jeg gerne på mig hvis jeg kan beholde styringen af min båd.

 

Riggen:

     Det var oplagt at vælge en cutterrig til en lille langtursbåd. Især da båden er født til at bære et lille bovspryd. De dobbelte forstag giver ekstra styrke og sikkerhed, samtidigt med de to forsejl i forskellig størrelse, giver en virkelig handy rig i hurtigt skiftende vindforhold.

 

 

 

 

 

Begge forsejl er monteret med TopReff rullefokbeslag(www.topreff.de) , som er et lidt oldfasion tysk system. Fidusen ved dette system er at sejlene er hægtet med almindelige smækhager, og sættes og bjerges som almindelige hægtede sejl. Men, sejlene kan i rulles når de er sat.

Genuaen  på 17 m2, som sidder på bovsprydet,  har samme størrelse som storsejlet. Den er højt skåret, for at undgå, at den går ned og griber vandet for vejret og på læns, når den er udstaget med spilerbommen.
Den er samtidigt syet i forholdsvis let nylon, så den pakker let på rullestaget og er let at håndterer på dækket. Med TopReff systemet er sejlet sat med et almindelig fald, så sejlet kan sættes og bjerges helt ordinært, men samtidigt  sammenrulles som et moderne rullesejl. Sejlet kan dog ikke rebes, da systemet ikke har et profilrør som der almindeligvis kendes fra nyere systemer. Men dette system giver mulighed for at kunne bjærge sejlet, i tilfælde af så kraftig vindbyge, at indrulning ikke er mulig.

Fokken er på 7 m2 og lige så kraftigt syet, som storsejlet. Det er lavere skåret end genuaen, men sat ca 30cm oppe på forstaget for at sikre at der er mulighed for at en sø over fordækker ikke bliver fanget og for at give mulighed for udkik undersejlet. Faldet på dette sejl er permanent sat ned til rullebeslaget. Da sejlet ikk er er større og kraftigt syet, har jeg aldrig haft problemer med at indrulle, selv i de værste pust. Faldaragementet er udformet så jeg benytter et løst fald når jeg bjerger sejlet, for at undgå at have de 7 meter line siddende permanent over rullebeslaget.
Begge forsejl sidder permanent i sejlperioderne og jeg bjerger dem kun ved afrigning. på trods af at sejlene er syet i 1985 og har været anvendt lige siden er det forbavsende at de ikke endnu har taget skade at solens UVstråler.
I mange tilfælde sætter jeg begge sejl samtidigt. Enten parallelt på kryds i let og mellemvind, eller til hver side, udspilet med hver sin stage ved sejlads for vejret. (Wing wing)

Storsejlet er 17m2, og helt ordinært syet, med 3 reb, foruden hurtigrebet. Et reb som kun løfter bomnokken ca 30 cm, men som dels flader sejlet, og dels løfter bommen over hovedhøjde, en ikke uvæsentlig sikkerhedsfaktor i hårdt vejr. Sejlet er dog syet af ekstra svær dug og sømmene er syet med sort tråd får bedre at kunne modstå solens UVstråler. Men bortset fra når jeg ankre, så er sejlet altid afdækket med sejlpresenning.
Storsejlet er bådens hovedmotor. Det sættes først, og det bjærges sidst. For motor, er det sat som støttesejl. For anker er det altid klar til at sætte med 1. reb. Det driver båden i med og modvind.
Selv når der ikke skal sejles, når båden ligger bi, eller underdrejet som det hedder, er det storsejlet som holder stævnen mod vinden og sikrer fuld kontrol med den lille båd. Denne gamle teknik er helt eksistensiel for at kunne håndterer sådan en lille cruiser på åbent hav.
(Men herom senere. )
Storsejlet er skødet på bomnokken for at friholde cockpittet for skødearangement. Dette system giver et tilgængeligt og velfungerende cockpit, uden den sikkerhedsrisiko som løjgang og skøde monteret centralt altid er genstand for. Det er feks. forholdsvis enkelt at lave en kontroleret bomning, og med skødepunktet agter behøves man ikke speciel stor udveksling på skødet.
Preventer er en del af den faste tilrigning af Lady Betty. To sæt dobbeltskåret taljer som dels er fastgjort i en af septerfødderne, dels på midten af bommen og tilbageført til cockpittet giver mulighed for at sikre bommen mod bomning, og giver samtidigt mulighed for at klodshale storsejlet på læns og for vejret i stedet for et bomnedhal med stor udveksling og stor belastning på både mast og bom. Jeg har dog monteret en fast strop hvor nedhalet normalt sidder. dette er kun beregnet som ekstra sikkerhed som supliment til preventerne.
Fald til storsejl genua, og spiler, sidder på masten og skal betjenes på dækket. Og ligeledes liner til de to hovedreb. Dette er et klart valg for at kunne betjene disse liner med så lidt besvær som muligt. Det er min klare opfattelse at der i kritiske situationer ikke er behov for mere kompliceret lineføring end nødvendigt. Stående ved masten har jeg fuld udsyn og kontrol over sejl og fald og rebeliner, og kan udfører rebning meget hurtigt og sikkert. Arbejdet ved masten er så rutinepræget, at det ikke forekommer usikkert hårdt vejr. Hvorimod kommer der problemer med feks at bjærge sejl i dårligt vejr og der skal koordineres mellem en mand i cockpittet og en på fordækket, som er nødvendig uanseet om faldene er ført ned, så opstår der hurtigt noget strees. Og ved enkeltmandssejlads er det helt klart at det er bedre at kunne håndterer sine sejl fra én position. Og her er det mit bud, at arbejdet ved masten giver de mindste ulemper og den største sikkerhed. (Og for at være grov: Er du bange for at gå på fordækket……..Spil golf ! )
Jeg har fået monteret et ekstra reb, som ikke er monteret med permanente liner, men som giver mulighed for at nedrebe til stormkondition. Dette er prøvet i 20m/s, men der har heldigvis ikke været behov for rebet de sidste 7000 sømil vi har sejlet, siden det blev sejlet blev syet .

Stormfok: Jeg har ligeledes en 2 m2 stormtrekant, men dette sejl har også kun været prøvet en enkelt gang til sit oprindelige formål. Men sejlet har til gængæld gjort stor nytte som ankersejl, dvs. seljet sætter jeg på agterstaget og skøder det hårdt i gribelisterne på ruffet.. Især på ankerpladser med list urolig sø og hyppige vindspring giver denne oprigning en forbavsende ro i båden, da der hele tiden rettes op mod vinden.  Denne sejlføring har jeg til gængæld prøvet på en akerplads (Vlikho) på Lefkas i et stormfyldt døgn med vind mellem 20 og 25 m/s.

Spileren: Som er på 60 m2 lever en stille tilværelse ude for. Men er rigget til at kunne sættes fra sin pose ud af forlugen. Dette fungerer storartet, og jeg har teknisk set ingen kvaler med at få posen op , eller ned. Jeg bruger oftest det trick at sætte og bjærge den i læ af genuaen , som indrulles når spileren er oppe. Almindeligvis sætter jeg  med spilerstage, men på trods af at det er en almindelig radialspiler, går det, at sætte den, som genakker på bovsprydet uden stage . I let luft går det ,at holde den  ned til halvvind.   Men 60 m2 til vores båd er kun til lette vinde, og den kræver at man er ret nærværende. Og på trods af at Middelhavet aldrig har overrasket os med voldsomhed, så er vindene utrolig skiftende ,selv på rolige og stabile dage. Så det har været svært at få consensus ombord til dette herlige stykke legetøj.

FORTSÆTTES EFTERHÅNDEN SOM JEG FÅR TID !

 

 

 

One Response to Om Lady Betty

  1. Torben Sølling says:

    Hej Niels, jeg arbejder med renovering af en “one off” plywoodbåd, og spekulerer i to forstag, i stil med hvad du har på din smukke båd, er der problemer i forhold til at gå over stag når genuaen skal forbi inderste stag – tænker om du er nødt til at rulle den ind og ud på modsat halse ? og hvor stor afstand er der ml. de to forstag ?
    Vh Torben

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *